2021
92/100 Næsen er ganske traditionel; varm, let tobakket med en typisk tørret frugt i kombination med pottemuld, figner og mørke fadkrydderier. En smule enfoldig ved åbning, men den bliver noget bedre efter 2-3 dage i flasken. Dens markante fadlagring sætter dog et markant præg på vinen lige nu. Der er også lidt smule volatil syre at spore i duften, der prikker i næseborene og giver vinen en rustik, lidt old school signatur, der blander sig med brunkage, mint- og mokkanoter og kamfer. Smagen er knastør, fast og rank med klassiske strejf af læder, tobak, blomme og surkirsebær. Frugtsyren er noget rigid lige nu, der skærer igennem og holder vinen i et jerngreb sammen med et fast, tanninholdigt bid. Giv den tre-fem år på langs, og man vil blive belønnet med større harmoni og mere kompleksitet. Tilbudsprisen gør den stadig til et godt køb.
Jyllands-Posten
|